I det nordlige Brejtanae pisker bølgerne mod de mørke klipper ved i kongerigets nordligste del. Problemerne ulmer altid på Sortkysten, siger man, men sandheden er, at siden indlemmelsen af lenet for 15 år siden har der hersket fred i Brejtanae.

Vi møder Tion de’Var. En adelssøn og et brushoved. Af sin fader, Jarlen af Verbobonc, anset som uansvarlig og som med sin rastløse personlighed endnu ikke har fundet sin plads eller sit formål i hverken livet eller familien. Tion og hans trofaste væbner og barndomsven John, drager afsted til byen Hommlet for at deltage i den årlige ridderturnering. På vejen redder de den lokale kropige, Lili, fra en gruppe vilde Gobliner, og den forskræmte pige introducerer dem for bestyreren af Hommlets kendteste kro, Det hjertelige Hjørne, Helmo. Den egentlige ejer af kroen er en af de mest berømmede personer i Sortkystens historie, Lady Cylithera der siges at være lige dødbringende med bue, sværd og i samtale. Helmos Søster, Noor, hjælper heltene på sporet af en undsluppet goblin og afslører en alliance mellem dem og flammehåndsorkerne.

Mere ildevarslende er dog de monstrøse ulvespor som duoen senere undersøger og som leder dem lukt ind i ulvens hule (så at sige), hvor en drabelig kamp mellem dem og Hargars smuglerbande udspiller sig. Heltene triumferer men ikke uden tab. Tion stikkes ned af en uhyggelig rotteagtig skabning, der kæmper i ly af skyggerne.

Håbet klynger sig nu til den mytiske dværgepræst, Flint, der residerer i sit tempel i Hommlet og som kun yderst sjældent viser sig. Sortkystens halvguder har stadig magt, når den kanaliseres gennem de rette hænder og inden længe befinder Tion sig igen blandt de levende og en del guld fattigere. På sin rejse fra de døde til de levende oplever Tion en særlig åndelig kraft tage del i ham.

Tilbage i hulen erfarer Tion og John at en trold har været holdt fanget af smuglerne og falder ved samme lejlighed over en ejendommelig konstruktion, der tyder på at være en del af et større kompleks, men hvis nedre etager forbliver lukkede for vores eventyrere.

Med kun få dage til turneringen pudser Tion formen af med Hommlets rutinerede kaptajn, Elmo, mens John drager til nabobyen Nulb, et usselt bådleje der huser adskillige tvivlsomme personager. På hjemvejen svinger de forbi en forladt fæstning, der viser sig at huse en gruppe mørkelvere og en mystisk arret mand med adgang til mørk magi. Tion forfærdes over den ondskab hans hjemegn plejes af og sværger at udrydde dem der piner og slår ihjel i dens navn.

En nervøs Tion klarer sig hæderligt i turneringen og taber kampen før finalen til repræsentanten fra Nordborg, der er en del af et mindre følge fra Nordborg og som tæller den yngste Ravn, Illiye. Heltene beslutter sig for at eskortere Nordborgsfølget på vej og lykkedes ved et tilfælde at åbne op for yderligere et niveau i den ejendommelige struktur. Det lader til at Johns træning er nøglen til stedet.

I en uventet alliance med den skamferede mystiske mand drager Tion og John afsted for en sidste gang at rydde op i den fallerede fæstning. Undervejs undslipper manden igen og vores to helte kæmper mod fanatiske lolth tilhængere. I sidste ende falder John og Tions tætteste venskab forsvinder i mørket.