Lore: Hommlet
Campaign: Temple of Elemental Evil
Kategori: Byer

Hommlet er en by i Sortkysten, der de senere år har vokset sig til at blive den største by efter de fire hovedborge Veluna, Nordborg, Verbobonc og Krakov. Byens idylliske beliggenhed med fremragende udsigt til de smukke skovområder og den seneste årrække af fred har ført til en tilstrømning så byens indbyggertal nærmer sig de 1000.

Byen ledes af Ridder Rufus, der sammen med ildmagikeren Burne styrer landsdelen fra den centrale fæstning. Den rutinerede kaptajn Elmo leder byens vagter mens hans datter Noor er byens sherif og patruljerer områderne omkring byen for vildmarkens bæster.

Hommlet har på trods af sin ringe størrelse flere bemærkelsesværdige beboere herunder den legendariske elverkriger Lady Cylithera, der ejer byens landskendte kro Det hjertelige Hjørne som dog i det daglige bestyres af Elmos søn Helmo og barpigen Lili.

 

Byens tidligere Præst Terjon bor lidt udenfor byen med hittebarnet Isoldea. Alt imens vogter den paranoide dværgepræst Flint over sit tempel for dværgehelgenen Sølvskæg.