House rules:
Hvis man taber en mission, får alle præcist 5 xp, uanset brug af evner.
Derudover mister man items som man har samlet op undervejs. Guld beholdes.
|#|Name|Win|Unlock|
|1|Black Barrow|W|2|
*|2|Barrow Lair|W|3, 4|
|83|Shadows Within|W|-|
*|81|Temple of the Eclipse|L|-|
|4|Crypt of the Damned|W|5, 6|
*|6|Decaying Crypt|W|8|
|70|Chained Island|W|-|
*|5|Ruinous Crypt|W|10, 14, 19|
|14|Frozen Hollow|W|The Power of Enhancement|
*|10|Plane of Elemental Powers|W|21, 22|
|21|Infernal Throne|W|city event 78|
*|8|Warehouse|W|7, 13, 14|
|13|Temple of the Seer|W|15|
*|15|Shrine of Strength|W|Rune symbols|
|93|Sunken Vessel|W|-|
*|43|Drakes Nest|W|Water breathing, 26, 37|
|26|Ancient Cistern|L|-|
*|26|Ancient Cistern|W|22|
|7|Vibrant Grotto|W|20|
*|20|Necromancer's Sanctum|W|16, 18, 28|
|19|Forgotten Crypt|W|27|
*|27|Ruinous Rift|W|-|
|82|Burning Mountain|W|-|
*|66|Clockwork Cove|W|-|
|18|Abandoned Sewers|W|23|
*|16|Mountain Pass|W|24, 25|
|22|Temple of the Elements|W|31,35,36|
*|24|Echo Chamber|W|30,32|
|30|Shrine of the Depths|W|42|
|25|Icecrag Ascent|W|33,34,Dragon's Command|
Åbne Missioner
23 Deep Ruins (Prereq OK): Deciding to brave the dark passages beneath the Gloomhaven sewers, ...
25 Icecrag Ascent (Prereq OK): The Copperneck mountains are not accommodating. Beyond the pass, the weather gets progressively worse the farther north you travel. Your packs are unbearably heavy. The cold is in your bones. And then you start climbing the Icecrag.
28 (Prereq not-OK: Dark Bounty (party) complete): As you enter the crypt, a familiar face greets you at the bottom of the stairs. He grins from ear to ear. "Ah, so you have come..."
31 Plane of Night (Prereq OK): Hails rubs her hands in excitement. "On this day, I can tell you that, for the first time, I do not regret turning you inside-out when we met", she says matter-of-factly.
32 Decrepit Wood (Prereq OK): The thick wood recedes as you close in on the location of the first vessel of the Voice.
37 Doom Trench (Prereq OK): You stare at the first location on Hail's map. Out in the middle of the ocean, far beneath the waves. Of course it is.
42 Realm of the Voice (Prereq OK) : you stand before the entrance of the mountain cave, scepter in hand. Once again, the Voice calls to you. "Your intentions are noble. You fear me and wish to keep me imprisoned.."
81 Temple of the Eclipse (no prereq): On your way to the location indicated by the Aesther, dark clouds loom over you.
94 Wermling Nest (no prereq): The nest is not hard to find. Vermlings are not exactly known for their sublety.
Historien starter med 3 usandsynlige helte:
En Brute uden lige.
En Scoundrel med alt for få samvittighedskvaler.
En Tinkerer der tænker at ultimativ kontrol er vejen frem.
Cragheart, Mindthief og Berserker (Briss) er siden kommet til...
Gruul fortæller:
Black Barrow (1) & Barrow Lair (2)
Her forleden var der er en djævel, som bedte et par venner og mig om at finde en fyr, som havde nogle oplysninger.
Det gjorde vi bare. Sådan dér. Knips.
Først forhører vi nogle småkriminelle typer, og så tager vi ud til Blackbarrow, hvor ham fyren hænger ud.
Bad place.
Han hang ud i de nedre katakomber. Brugte nekromantik. Pff.
Nybegynder.
I stedet for at kæmpe imod os, løb han fra dør til dør, for at få noget tiltrængt backup. Det var bare ikke godt nok.
Odessa, vores tyveknægtinde, gav ham et par stød i nyren, og så var det godnat og sov godt til ham.
Easy money.
Odessa gjorde forresten klogt i at gøre sig nyttig - hun havde næsten kun gået og fiflet penge fra de døde hele turen, men ok, gynger og karruseller.
Shadows Within (83)
Vi fejrer selvfølgelig vores succes på den lokale kro.
Bedst som vi når drink nummer ti, så kommer en morlille hen til os beder om hjælp. Det er jo klart nok at hun beder os om hjælp, selv lettere fuld er jeg mega sej.
Nogle har åbenbart bortført hendes datter.
Det ville jeg sgu også være lidt rådden over. Tror jeg.
Nåh, men ok, hun giver os endda gode mængder guld for at hente datteren hjem, så der er ikke så meget at rafle om (rafle-pengene er alligevel også ved at være brugt op).
Vi finder stedet og bliver budt velkommen af nogle kultister og deres køtere. Vist meget godt vi tog affære, virker ikke som et godt sted for en ungmø.
Snart bliver det dog værre. Hende den grædefærdige mor har taget os ved næsen! Hun er en af kultisterne, og efter at have danset rundt om et brændende alter, får hun sin fortjente lærestreg.
Det bliver endnu værre! Mæt af alt det spildte blod dukker et par ilddæmoner frem, og så må jeg til at bruge hele mit arsenal. For at det ikke skal være lyv, må jeg ty til min berygtede ekstra kniv, før at vi hiver sejren hjem. Selv jeg er lettere forpustet!
Kaz, vores såkaldte healer, har åbenbart droppet siv erhverv, og hun brugte tiden på at konkurrere med Odessa om at dræbe flest. Ikke videre praktisk for at være helt ærlig.
Når det kommer til liv og død, må man stå skulder ved skulder, tænke lidt på gruppen, og det måtte hun så også indrømme efter at vi havde udvekslet et par alvorsord.
Men ok, ikke alle er så fuldendte som mig selvfølgelig.
Temple of the Eclipse (81) (Loss)
Dette snakker vi ikke om.
Crypt of the Damned (4)
Vi opsøger kultisterne, som havde genoplivet de døde. Der er alligevel en grænse, det er min overbevisning - indtil guld overbeviser mig om andet, det er klart.
Ikke nok med at de var begyndt at genoplive de døde, det viser sig at de også hidkalder væsner fra andre planer. Vi må kæmpe imod både jord og luftelementaler, før alle fjender er udryddet.
Bemærkning: Odessa nægtede at samle et eneste stykke guld op, hun er måske lidt sur over mine stikpiller, og Kaz startede som fyr og flamme, for blot at dejse om halvvejs igennem krypten.
Weirdos.
Nu skal vi dog overveje vores næste træk.
Skal vi fortsætte vores korstog imod kultisterne... eller hjælpe dem på vej mod det korrumperede Gloomhaven?
Decaying Crypt (6)
Vi har besluttet at hjælpe de nekromantikere der render rundt udenfor Gloomhaven. De har tydeligvis problemer, nu hvor vi 3 har slået os sammen og begyndt at plyndre deres gravsteder. Kaz fortæller os, at hvis vi spiller på flere heste, så kan vi score en masse guld fra alle parter omkring os. Den er jeg med på.
På vejen møder vi nogle slukørede Inox. De prøver at forklare os at de boede i bjergene, men nu da vulkanen er ved at gå i udbrud, så de måtte forlade deres hjem. Jeg forsøger at virke forstående, men de andre ignorerer dem fuldstændigt, så jeg siger held og lykke, og så drager vi videre. Jeg funderer dog på om udbruddet har åbenbaret nogle spændende grotter og deri glemte skatte..?
Vi ankommer til krypten med de levende ånder, som åbenbart ikke vil underkaste sig nekromantikerne og derfor er en torn i øjet på dem. Vi bliver mødt af skeletter og zombies, men de er uorganiseret, så vi dræber de første i god stil.
På et tidspunkt smutter Odessa videre og rydder gangsystemet for uddøde, mens Kaz og jeg samler og ordner en større hob af fjender.
Vi fortsætter ned af de nu tomme gange, indtil at vi kommer til hovedrummet. Det er en gammel grav med søjler, levende ånder, zombie-vagter og vigtigst af alt, fyldt med skatte.
Odessa danser lidt rundt og skærer haserne af zombierne, jeg hopper frem og smadrer ånderne, inden Kaz træder ind og tager kontrol over situationen, klar med den helt store armbryst.
Netop som vi får nedkæmpet den sidste fjende, dukker en kutteklædt nekromantiker frem og griner ondskabsfuldt med et ikke-truende tvist. Han fortæller os, at disse gerninger har hjulpet hans sag, så han vil lade være med at dræbe os for nu. Men hvis vi hjælper ham med en afvigende nekromantiker i gloomhaven, vores tidligere dæmonarbejdsgiver, så vil han ikke blot skåne vores liv nu, men helt glemme alle de ugerninger vi har gjort imod ham.
Vi overvejer at kappe hovedet af ham, men Kaz nikker til ham og siger at det vil vi overveje. Dertil grynter han og forsvinder.
Chained Island (70)
I byen køber vi for anden gang en slidt og slimet genstand fra en Vermling, som påstår at genstanden garanteret er en masse værd. Denne gang har han ret. Det er et stykke gammel teknologi og efter lidt arbejde får Kaz gjort den brugbar. Vi sælger den med god fortjeneste.
Mens vi overvejer tilbuddet fra den kutteklædte nekromantiker, skal kro-regningerne dog stadig betales. Vi tager derfor afsted for at plyndre den forbandende ø nær Gloomhaven. På vejen forsøger en kattekilling af en slags at få vores opmærksomhed, men vi ignorerer den.
Øen er forbandet. Vind og nattedæmoner har fanget og slagtet de skibsbesætninger der er kommet for tæt på, og deres sjæle hjemsøger nu øen.
Vi finder en grotteindgang hvor flere mindre dæmoner er samlet og vi begynder at nedkæmpe dem med stor glæde. Vi får dog lidt travlt med at komme videre, for der begynder snart at dukke usårlige fortabte sjæle op.
Inde i grotterne jagter vi de ansvarlige dæmoner, og da vi endelig når frem til dem, er Odessa blevet så bange for sjælene bag os, at vi end ikke når at plyndre de skatte vi kom efter, før hun har slagtet dæmoner, løftet forbandelsen, og i gangsat nedbrydningen af de grottesystemer som vi står i! Vi må skynde os væk, stadig uden skatte, så vi ender at tage fra øen tomhændet og slukøret.
På vej hjem bliver jeg filosofisk. Hvad er pointen i at risikere liv og lemmer for dette? Nogle sejlere i Gloomhaven er glade for at vi brød forbandelsen, men det betaler altså ikke min kro og Ho-regning!
Ruinous Crypt (5)
Nekroerne er ved at rive hul i selve det stof, som verden er skabt af!
Vi smadrer dem, vi smadrer deres elementaler, og nu står vi foran et hul til en anden dimension.
Hvad gør vi!?
Frozen Hollow (14)
Vi finder selvfølgelig en enchanter!
Der er en i Gloomhaven - Hail, i the Crooked Bone. Hun beder os hente en kugle af is.. Selvom førstedagen i hulen var ret brutal (vi måtte lige overnatte en gang udenfor), så lykkedes det!
Hun var ret vild med den kugle, og tilgengæld kan vi nu blive fortryllet - vi skal bare ofre alt vi ejer til hende. Hmpfh.
Plane of Elemental Powers (10)
Vi bliver enchanted, og overvejer om vi skal bede hende om hjælp med at lukke den rift dér.
Det dropper vi - vi tager bare hen til hullet, og går indenfor.
Vi går ind i et inferno af ild, vind og lava. Der er elementaler der skinner som solen, andre er omvandrende bjerge, og brændende folk der spyder ild. Lettere hårdt, men seje som vi er, så sejrer vi!
Til sidst hører vi en stemme, der byder os at træde ned i hans tempel...
Vi går derned, og han er imponeret over vores formåen. Han tilbyder ikke at dræbe os, hvis vi henter et artifact til ham.
Infernal Throne (21)
Vi takker nej med sværd i hånd!
Vi kæmper os ind til hans inderste rum, hvor han står forbundet til hans trone, som er beskyttet af et glas-montre. Hvor fessent er det lige?
Den får han til at køre i cirkler igennem hans hulesystem, samtidigt med at han desperat hidkalder flere elementer.
Det overrasker lidt, og vi bliver lettere forpustet af hele situationen, men som en gruppe står vi til sidst over resterne af en Prime Demon..!
Han havde en del guld liggende rundt omkring, som vi gladeligt tager hjem med.
Warehouse (8)
På vej tilbage til Gloomhaven støder vi på nogle forfærdelige vermlings, som er i gang med et hedensk ritual. De synger og danser! Vi beslutter hurtigt at de væmmelige bæster skal stoppes, og selvom de forsvarer sig, får vi hurtigt gjort verden et lidt bedre sted.
I byen stjæler en Vermling fra os, men vi nakker den køligt og præcist, med et flot skud igennem folkemængden. Vermlings! Suk.
Men nu hvor vi alligevel er i byen, tænker jeg: der var noget skummelt omkring hende Jeksarah! Lad os tage forbi hende, og … snakke!
Det med at vi skulle hente en Necromancer Scroll i fordums tid til hende, og sidenhen støder på kultister, der siger at hun er en renegade nekromantiker.. Hm!
Vi tager over til hende, og det viser sig hurtigt, at hendes lagerhal er fyldt med udøde!
Vi bliver nød til at rydde op, før vi finder frem til hende. Hun flygter selvfølgelig da hun ser os, og selvom vi normalt bare havde skudt hende med en pil, så har hun 2 Inox lejesvende. De stormer frem og presser os lidt, men vi er 3 mod 2, så det ender alligevel med en sikker sejr.
Jekserah er dog forsvundet.
Temple of the Seer
Vi beslutter at slappe lidt af på ”The Lion”, nu hvor Jekserah er forsvundet. Snart er der dog en der falder over vores bord og spilder vores øl. Det gør man bare ikke. Men det viser sig alligevel ikke at være så slemt – det var nemlig ganske rart med et godt gammeldags barslagsmål.
Så tager vi en tur til det her gamle tempel. Hvis man klarer deres prøvelser (yada yada), så får man et spørgsmål besvaret… You can run, but you cannot hide Jekserah!
På vejen derhen hører vi larm og ser en gruppe soldater fra Gloomhaven og en gruppe Inox kæmpe imod hinanden. Vi skynder os derhen og dræbe soldaterne, og Inox gruppen ser selvfølgelig hvor heroiske vi er, og tildeler Odessa en flot halskæde.
Templet viser sig at være tomt pånær en rungende stemme, der ikke ønsker at få besøg. Han tilkalder stengolemer til at jage os væk, men dem smadrer vi. Man skal ikke tirre os!
I hovedrummet hidkalder han flyvende øgler, bjørne og levende ånder.
Det er alligevel mange modstandere...
Der er brug for at overveje hvordan vi griber masserne an. Vi forskanser os for en stund, og så finder Kaz alle mulige dimser frem, som til sidst bruges til eksplosioner og farvebomber. I forvirringen kan jeg tage mig af resten.
Solo.
Imba style.
Guden i templet ser vores magt, og vil gerne give os et svar. Jeg vil vide hvor der er masser af guld, men de andre når at spørge efter hvor de kan få mægtige kræfter. Øv.
Vi glemte dog at spørge efter hende Jekserah, hæh.
Shrine of Strength (21)
Ved indgangen ser vi en tavle, der påstår at styrke avler styrke. Det vil altså teste os?
Vi bliver mødt af en isstorms Savaas og et par jordelementaler. Vi nakker savaasen, nakker en elemental, giver et wound til den anden, og så lader vi ellers den rende rundt om sin egen jordklumb indtil den dør.
Næste rum åbnes en anelse tidligt, men vi skulle jo også nå flere ting idag. Storm elementaler, is elementaler og endnu en Isstorms Savaas.
Kaz går i eksplosions-mode, Odessa danser og jeg bevarer det kølige overblik (ok, jeg har glemt hvad jeg fordrev tiden med).
Knappen i midten af rummet åbner dørene på hver side af os, og der kommer flere savaas og jordelementaler. Vi spreder os ud og får aktiveret de sidste knapper, så hovedrummet med 2 kæmpe jordelelementaler åbner.. og kisten. Den skynder Odessa sig over til, og i ly af mørket sniger hun sig forbi elementalerne.
Tadaa! Skatten er vor'! Vi føler stor styrke gennemstrømme os.
Der er også en runetavle, som Kaz kopierer. Vi kan ikke tyde den - endnu.
Herefter bliver tingene mærkelige. Vi kommer tilbage til Gloomhaven, og både Kaz og Odessa bliver tænksomme. På The Sleeping Lion erklærer først den ene, så den anden, at de er mætte af eventyr, kamp og guld. De føler sig gamle. Slidte. Styrken der løb gennem deres krop var ligegyldig, de havde allerede besluttet at dette blot var "one last job". Utroligt at vi ikke botchede det.
Nåh. Jeg tager ikke til takke med hvad jeg har.
Jeg banker i bordet. Råber ud i rummet - "hvad så, nogle der vil med på eventyr!?".
Og ja, 2 unge eventyrere melder sig faktisk. En Cragheart og en Mindthief, Cratar og Loboto. Dette er starten på et nyt og vildt kapitel!