Hvorfor lyttede jeg ikke til dem? Og hvordan endte jeg i selskab med tre halvdefekte konstrukter, to af kød og en af metal?

De to af kød lader til at være i besiddelse af den form for rudimentær bevidsthed der er så almindelig udenfor Quatrylistan - det vil sige de konstant ytrer tilfældigt nonsens (eller dyreagtige grynt, i den enes tilfælde), fixerer i abnorm grad på ubrugelige koncepter såsom Aethers, og bevæger sig rundt baseret på uforudsigelige algoritmer der lader til at ændre sig konstant, og ofte resulterer i tid tilbragt i lukkede rum, positionering så langt fra fjender som muligt, indsamling af guld på inopportune tidspunkter. Prioriteringer enhver Quatryl må tage afstand fra i sine konstrukter (og som man ALDRIG, ALDRIG selv ville ligge under for).

Denne mangel på kontrolmuligheder gør selvsagt enhver mission med dem til en potentiel livsfarlig forteelse. Stort set alle forsøg på at sende kommandoer til konstrukterne mislykkes, misfortolkes, osv. Eneste lyspunkt: Jeg har haft succes med at dirigere dem rundt ved at lokke med helbredelse mod at de stiller sig et aftalt sted. Typisk pavloviansk konditionering. Jeg arbejder hen imod et større repertoire af potions, så jeg med tiden kan nærme mig de 100% lydighed.

Den ultimative kontrol kan selvsagt ikke opnås kun med disse to defekte individer, men de er dog en start. Så snart de er forstået fuldt ud vil jeg drage videre, på jagt efter næste niveau af konstrukter.