System: Dios
Type: 02: Lexicon

Indbyggere: 1.391 mil

Byer: Madre De Dios

Populært kaldet Føderationens Brødkurv, upopulært kaldet Føderationens Røvhul. Dios er den største beboede planet i Føderationen, men planetens skorpe indeholder kun en minimal mængde metaller og andre ressourcer. Kombineret med at disanerne ikke formåede at opretholde nogen former for rumflyvning og anden højteknologi efter Landingen, har det bragt planeten håbløst bagud i Føderationens økonomiske kapløb. Planetens primære eksportvare er fødevarer, der produceres på gigantiske, lavteknologiske landbrug, af stavnsbundne arbejdere.

Dios er den fattigste af Føderations-verdenerne, og samtidig den med det største spænd mellem rig og fattig. Samfundet er på papiret et demokrati, men regeres reelt i et pseudo-feudalt mafialignende system hvor alle har svoret troskab til en af de store adels-familier. Blodfejder, og mere intrigante konflikter, er almindelige mellem disse faktioner, og underklassen oplever ofte at blive hjælpeløst spundet ind i disse destruktive opgør.

Under overfladen lurer utilfredsheden, og flere gange, værst under Socio-Reformist Opstanden i 340-347 og igen i 402, er planetomspændende optøjer brudt ud. Hver gang er de blevet brutalt nedkæmpet, resulterende i endnu større spændinger i befolkningen.

Imperatet har stor magt på Dios, da størstedelen af folket bekender sig til en temmelig ortodoks fortolkning af religionen. I modsætning til dette står Reformist-partiet, der beskylder adelen for at bruge religionen til at pacificere folket. Efterhånden som Reformisterne er blevet mere og mere marginaliserede på planeten - store dele af befolkningen placerede ansvaret for lidelserne under optøjerne på dem - går rygterne mere og mere på at de har slået sig sammen med ekstremister som FLA, Maskinisterne eller andre terror-organisationer.

Klima: Tropisk, med meget lille sæsonudsving. Dios' overflade er ensartet, med lave højdedrag og dale, men ikke noget der kan kaldes bjerge, og kun få klippeformationer. Alle landoverflader er dækket af kæmpemæssige arealer af jungle eller kvælergræs, og de dominerende vandområder er kontinentstore sump- og mangroveflader. Der er ingen oceaner, men planeten krydses af store mængder vandløb, samt søer af varierende størrelse.

Dios

Den høje tyngdekraft kombineret med den høje luftfugtighed gør det svært at opretholde fysisk aktivetet, og gør at man får 2 chi mindre tilbage per runde og pause.

Befolkning: Disanerne er for størstedelen mørkhudede og sorthårede, af latino eller indiansk afstamning. De er en smule lavere end gennemsnittet, og har en forstærket indre kropsstruktur - sandsynligvis resultatet af genetisk modifikation under rejsen fra Jorden, som forberedelse på den højere tyngdekraft på Dios.

Disan evner

Genetica: +1 effektiv size

Genetica: +2 chi/runde

Ulempe: Fattig