System: Callista
Type: 02: Lexicon

Indbyggere: 17 mil

Byer: Tenebra

Spøgelsesplaneten. Før i tiden brugte folk denne betegnelse til at beskrive tusmørket, den purpurfarvede atmosfære, de sære klippeformationer. Følelsen af at være gået ind i et hus hvis ejer ikke kan ses, men alligevel er til stede. Så kom NVid invasionen i 417, hvis forløber, Nano-Holocaustet, på få måneder udryddede 113 millioner mennesker. Callista blev befriet i 418, men er stadig dybt mærket af massakren - et samfund med 10% af den befolkning det er beregnet til, har gjort betegnelsen "spøgelsesplanet" deprimerende reel.

Før Krigen var planetens hovedindustri højteknologisk kraftfelt- og reaktor-produktion, godt hjulpet på vej af tilstedeværelsen af nogle af Føderationens ypperligste forskningsinstitutioner såsom RAIS og Mendehl-Skolen. Allerede før Krigen var de dog begyndt at flytte en del af deres aktiviteter til Ao-Jun og Epsilon Teta, og efter Krigen er det aldrig kommet til at genetablere andet end de helt essentielle forskningsenheder, hvilket industrien har lidt under.

Callista har i de senere år oplevet en mindre opblomstring, da det i kunstneriske miljøer har været populært at drage hertil og lade sig inspirere af ensomheden og den melankolske, drømmeagtige stemning. Der er også sket en stigning i turisme, efterhånden som yngre generationer har fået Krigen på afstand, og kommer for at se de steder hvor de sidste slag mod Maskinerne stod.

Klima: Callistas klima er generelt tempereret, dog en smule koldere ved polerne, og udviser stort set ingen sæsonudsving. Atmosfæren er tyndere end standard, og kan give problemer ved fysiske udfoldelser, hvis ikke der bæres åndedræts-forstærker.

Himmelen lyses ofte op af spektakulære, langsomt fluoroscerende farvestrukturer, der dannes af koncentrerede udfald af kosmisk stråling fra den omkringliggende nebula, der absorberes af planetens magnetfelt. Disse hændelser efterfølges typisk af kraftige sandstorme, der kan mørklægge store dele af planeten i dagevis.

Befolkning: Callisianerne er unaturligt blege, som resultat af de lysfattige omgivelser.

Callisian evner

Effekt: Nattesyn (totalt)

Effekt: Stråling immunitet (15AB)

 

RAIS

På de øde sletter, langt fra Tenebra, ligger det oprindelige Ruíz de Alarcón Institut for Slør-studier, hvis status indenfor grundforskning er legendarisk. Grundlagt i 275 af Ruíz de Alarcón, arving til den magtfulde Alarcón-familie på Dios, der dengang var blandt de rigeste i Føderationen. Enormt fascineret, grænsende til besat, af Cygnan civilizationen, oprettede han instituttet for at studere Terminus Sløret, som han var overbevist om var en del af løsningen på gåden om Cygnanernes undergang. Løsningen af den gåde er aldrig kommer nærmere, men instituttet har været arbejdsplads for genier som Prawat Yowun og hans antityngde-forskning, samt flere andre banebrydende personer. Efter NVid-krigen flyttede instituttets hovedsæde til Ao-Jun, og Callista-afdelingen er nu kun nødtørftigt bemandet.